42. Karen Blixens fortællekunst
Selv om Karen Blixens liv er blevet fortalt i mange bøger, så er der aldrig blevet skrevet en bog om hendes samlede, litterære produktion. Jeg har derfor sat mig for at give en gennemgang og fortolkning af alle hendes værker ud fra det overordnede synspunkt: Karen Blixens fortællekunst.
En kronologisk gennemgang af Karen Blixens (1885-1962) hovedværker, der analyserer og belyser motiver, fortællestil og samtidens modtagelse af værkerne.
Lektørudtalelse:
Lektør: Louise Urban Andersen
Anvendelse/målgruppe/niveau:
Bogen henvender sig til læsere med interesse for litteraturkritik generelt og Karen Blixens forfatterskab i særdeleshed.
Beskrivelse:
Kofoed analysere i denne bog Karen Blixens bevidste, konservative eller gammeldags fortællerstil, der ellers træder ud af traditionen for samtidens modernitet. Han gennemgår kronologisk Blixens hovedværker med en omhyggelig beskrivelse og analyse af fortællerkunsten i værkerne. Motiver, referencer, synsvinkler og Blixens forkærlighed for utilpassende udkantsmennesker bliver bearbejdet med mange citater, både fra Blixens fortællinger og fra litteraturkritiske værker om forfatterskabet. Der er blandt andet fokus på samtidens kritiske anmeldelser af “Syv fortællinger” og den eksistentialistiske inspiration i “Vintereventyr”. Til stor ærgelse indeholder Værket ikke register og litteraturliste, der ellers ville have gjhord den egnet til opgavebrug.
Sammenligning:
Der findes adskellige værker, der ser på Blixens fortællerstil, bla.a Thurman: Karen Blixen: en fortællers liv, 1984, men de fleste har egenskab af biografier, hvorimod nærværende udgivelse har fokus på litteraturkritikken.
Samlet Konklusion:
Et værk, der kronologisk analysere og belyser motiver, fortællerstil og samtidens modtagelse af Karen Blixens hovedværker. Desværre indeholder den ikke register og litteraturliste, som kunne have gjort den velegnet til opgavebrug, men er bortset fra det et interresant værk for dem, der interesserer sig for litteraturkritik og Blixens forfatterskab.