31. Den ensomme Pan

Digte om natur og eros, holdt i klassiske rimede versformer.

Forlaget skriver:
For et års tid siden fandt fofatteren under en oprydning i sine gemmer omkring hundrede digte, som er skrevet i efterkrigsårene 1945-1955, men som aldrig var blevet udgivet. Et udvalg af disse digte foreligger nu trykt for første gang under titlen Den ensomme Pan. Det drejer sig om en cyklus af kærlighedsdigte fra en ung mand til hans forlovede.

Det er således lidt af en sensation, at digtene er blevet holdt tilbage i godt 60 år og at Niels Kofoed debuterer som skønlitterær forfatter i en alder af 79. Han har imidlertid i sin egenskab af litteraturforsker udgivet mere end tredive bøger bl.a. om Grundtvig, H.C. Andersen, B.S. Ingemann og Henrik Pontoppidan.

Lektørudtalelse
Jens Hjøllund

Anvendelse/mĂĄlgruppe/niveau
Niels Kofoeds følsomme og formfuldendte digte om natur og eros har – trods tilstræbt tidløshed – mere til fælles med fx Johs. Jørgensen og Ludvig Holstein, end med strømninger i det 20. ĂĄrhundredes poesi.

Beskrivelse
Bortset fra lyden af et enkelt bilhorn er modernitetens verden så godt som fraværende i Niels Kofoeds, f. 1930, digte. Natur og årstider optræder i klassisk tidløshed som spejl for digterjeget, der til gengæld er reflekteret, splittet og dømt til aldrig at finde ro. Digtenes anden pol er kærligheden og kvinden, der repræsenterer den sunde sanselighed og umiddelbarhed, som manden savner. Digtenes idealisme og traditionsbundne naturmetaforik modsvares på udtrykssiden af klassisk, rimede versformer som forfatteren behersker til fuldkommenhed. Både tematisk og formelt peger digtene bagud mod symbolismens litterære univers i deres længselsfulde og religiøse tematisering af en tabt oprindelighed.

Sammenligning
Som litteraturhistoriker har NK et stort forfatterskab bag sig. Primært om en række af guldalderens kunstnere, bl.a. H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og B.S. Ingemann.

Samlet konklusion
Indholdsmæssigt og formelt synes NK’s digte at tilhøre en verden af i gĂĄr som mange nutidige læsere vil have vanskeligt ved at identificere sig med. Digtene er angivelig blevet til for et halvt ĂĄrhundrede siden. Det forklarer deres form, men om de – som det formuleres i en note pĂĄ bogens omslag – i kraft af bl.a. formen lige frem vil “komme til at virke som en højst nødvendig fornyelse af lyrikken” er nok tvivlsomt.