31. Den ensomme Pan

Digte om natur og eros, holdt i klassiske rimede versformer.

Forlaget skriver:
For et √•rs tid siden fandt fofatteren under en oprydning i sine gemmer omkring hundrede digte, som er skrevet i efterkrigs√•rene 1945-1955, men som aldrig var blevet udgivet. Et udvalg af disse digte foreligger nu trykt for f√łrste gang under titlen Den ensomme Pan. Det drejer sig om en cyklus af k√¶rlighedsdigte fra en ung mand til hans forlovede.

Det er s√•ledes lidt af en sensation, at digtene er blevet holdt tilbage i godt 60 √•r og at Niels Kofoed debuterer som sk√łnlitter√¶r forfatter i en alder af 79. Han har imidlertid i sin egenskab af litteraturforsker udgivet mere end tredive b√łger bl.a. om Grundtvig, H.C. Andersen, B.S. Ingemann og Henrik Pontoppidan.

Lekt√łrudtalelse
Jens Hj√łllund

Anvendelse/målgruppe/niveau
Niels Kofoeds f√łlsomme og formfuldendte digte om natur og eros har – trods tilstr√¶bt tidl√łshed – mere til f√¶lles med fx Johs. J√łrgensen og Ludvig Holstein, end med str√łmninger i det 20. √•rhundredes poesi.

Beskrivelse
Bortset fra lyden af et enkelt bilhorn er modernitetens verden s√• godt som frav√¶rende i Niels Kofoeds, f. 1930, digte. Natur og √•rstider optr√¶der i klassisk tidl√łshed som spejl for digterjeget, der til geng√¶ld er reflekteret, splittet og d√łmt til aldrig at finde ro. Digtenes anden pol er k√¶rligheden og kvinden, der repr√¶senterer den sunde sanselighed og umiddelbarhed, som manden savner. Digtenes idealisme og traditionsbundne naturmetaforik modsvares p√• udtrykssiden af klassisk, rimede versformer som forfatteren behersker til fuldkommenhed. B√•de tematisk og formelt peger digtene bagud mod symbolismens litter√¶re univers i deres l√¶ngselsfulde og religi√łse tematisering af en tabt oprindelighed.

Sammenligning
Som litteraturhistoriker har NK et stort forfatterskab bag sig. Prim√¶rt om en r√¶kke af guldalderens kunstnere, bl.a. H.C. Andersen, S√łren Kierkegaard og B.S. Ingemann.

Samlet konklusion
Indholdsm√¶ssigt og formelt synes NK’s digte at tilh√łre en verden af i g√•r som mange nutidige l√¶sere vil have vanskeligt ved at identificere sig med. Digtene er angivelig blevet til for et halvt √•rhundrede siden. Det forklarer deres form, men om de – som det formuleres i en note p√• bogens omslag – i kraft af bl.a. formen lige frem vil “komme til at virke som en h√łjst n√łdvendig fornyelse af lyrikken” er nok tvivlsomt.